Random header banner 1 Random header banner 2 Random header banner 3 Random header banner 4 Random header banner 5

Sunde, kælne og sociale ragdoll killinger

Velkommen til vores lille familieopdræt af katteracen ragdoll. Vores ragdoll katte er en del af vores familie og lever sammen med os og bliver behandlet med kærlighed og respekt. Vi lægger vægt på at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede ragdoll killinger. Gå på opdagelse på vores side og oplev vores passion for ragdoll racen. Du er også velkommen til at besøge os i Silkeborg.

 

 

Nyheder om vores ragdoll katte

Katan kuldet er nu 13 uger

Joy og Bonifacys killinger er nu 13 uger og helt uimodståelige.

 

 


Ragdoll Breed BIS 2017

I denne weekend har vi været på Jyraks katteudstilling i Hørning. Lørdag var en ganske særlig udstillingsdag, da vi for første gang i lang tid kunne deltage i et Ragdoll Breed BIS på dansk jord. Et breed BIS er en specialudstilling for én race, hvor kun katte af denne race konkurrerer mod hinanden. For at få lov at lave et Ragdoll Breed BIS skal der tilmeldes 50 ragdolls og 50 andre katte i kategori 1 dvs. persere, exotic, hellig birmaer eller tyrkisk van. Det var helt fantastisk at se så mange smukke ragdolls og deres glade og spændte ejere samlet. For DK Rags of Silk blev det en fantastisk udstillingsdag med resultater, som vi er meget stolte af: 

 

DK Rags of Silk Han Hamara blev EX3 ud af 4 seal bicolour ungdyr, men det er ingen skam at blive nr. 3, når nr. 1 og 2 er DK Jaquet Gaia og Afrodite

 

DK Rags of Silk India Inaya fik EX1 og BIV (Best I Variant) et helt uventet fint resultat. Inaya nyder at være med på udstilling og charmede med dommer Yan Rocha-Folch

 

IC DK Seierø's Brownie's fik CAGCIB og BIV

 

IC S*Gunbertus Mylitta LovesU fik CAGCIB

 

IC (N) RagLuceritos Our Image of Heartbreaker blev CAGCIB, NOM, BIS og BOB4!!!! Vi er superstolte af vores dejlige dreng.

 

Billederne herunder viser de glade vindere af Ragdoll Breed BIS og Heartbreaker på scenen til BIS og BOB. Tak for lån af billederne til Karen Jaquet og tak for de meget flotte præmier til Ragdollklubben Danmark.

 

 

 

 


Happy New Year 2017

DK Rags of Silk wishes all our ragdoll friends a Happy New Year. It's time to celebrate and why not try some new delicious cocktails. As our K-litter all have cocktail names here we send our best wishes for 2017 with the recipes. Enjoy and have fun. 

 

DK Rags of Silk ønsker alle vores ragdollvenner et godt nytår. De er tid til at feste og hvorfor ikke prøve nogle nye lækre cocktails. Vores K-kuld har alle navne efter cocktails, så her sender vi jer vores bedste ønsker for det nye år med opskrifterne. God fornøjelse.

 

 


Glædelig jul og Godt Nytår til alle

Vi ønsker alle jer, der følger os og vores skønne ragdolls en rigtig Glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

 

2016 har været et meget travlt år her i katteriet med mange udstillingsoplevelser i ind- og udland og ikke mindst hele 4 dejlige kuld. Det er første og nok også sidste gang, at så mange små ragdolls kommer til verden her hos os på bare ét år. Det har været et stort arbejde at få dem godt videre til deres nye familier, men vi har hygget os så meget med at følge dem og håber, at de nu bringer en masse glæde hos deres nye ejere. Tak til alle jer, der følger os her, på Facebook og Instagram og besøger os på udstillingerne og her i katteriet. Vi glæder os til at dele vores passion for ragdolls med jer i 2017. 

 

 


Katan-kuldet 5 uger

Killingerne i Katan-kuldet er nu blevet 5 uger. Det er størrelsesmæssigt de mindste killlinger, vi nogensinde har haft, men også de kæreste. De er alle 6 nogle kælne, små charmetrolde, der kalder på os fra kravlegården for at blive taget op. De er bare ikke til at stå for.