DK Rags of Silks kuldnavne relaterer alle til silke, silkeproduktion, silkens historie o. lign. Til vores O2-kuld har vi valgt kuldnavnet Oshima, som refererer til Oshima Tsumugi, en af Japans ældste og mest prestigefyldte silkestoffer. Stoffet stammer fra Amami-øerne, særligt øen Ōshima, og har været vævet i over tusind år – kendt for sin forfinede skønhed, tekniske perfektion og kulturelle betydning. Oshima-silke er ikke bare stof – det er levende kulturarv, og det kræver stor tålmodighed, håndværksmæssig kunnen og tid at fremstille.
Fremstillingen er en tidskrævende proces, hvor silketrådene først farves ved hjælp af en traditionel japansk teknik "domzome", der bruger garvesyre fra lokale planter og naturlig jernholdig mudderjord. Denne metode giver silketrådene deres karakteristiske mørke, dybe nuancer. Stoffet væves derefter med ekstrem præcision, ofte med bittesmå geometriske mønstre, som først afslører deres fulde skønhed, når man ser stoffet tæt på.
Oshima-silke er let, stærkt, næsten rynkefrit og har en glat, næsten kølig overflade. Det bruges primært til de fineste kimonoer og regnes for et symbol på elegance og raffinement i japansk kultur.